Torsdag d. 9. april 2020, kl. 11:00

Torsdag den 9. april kl. 11.00 (NB: bemærk tidspunktet), holder vi Skærtorsdags gudstjeneste med efterfølgende frokost i Sognegården. Gudstjenesten vil være centreret omkring nadvermåltidet, som Jesus Kristus indstiftede denne dag for snart 2000 år siden.

Nadveren er et af kirkens sakramenter, det vil sige en frelses formidlende handling, og er et synligt tegn, brødet og vinen, på den usynlige nåde, som Gud skænker os.

Som det lyder i en nadverkollekt;

”Opstandne Herre og frelser, vi takker dig for, at du blev menneske som os, lod dig såre for at hele os, og gik i døden for at give os livet. Giv os, som kommer til dit bord, at få del i den velsignelse, du har bragt, så vi bliver et i dig, som du er et med faderen. Sæt os fri til at elske hinanden, som du elsker os, og hjælp os til at leve med håb og glæde, indtil vi skal se sårene lægt, gåderne forklaret og drikke den nye vin hos dig i Din Faders rige. Amen”

Medvirkende
Birgitte Andi Iversen