Lørdag d. 22. juni 2019, kl. 15:00

Skæbneveje - en koncert om kærlighedens mange ansigter.

Lørdag den 22. juni kl. 15.00 synger Tine Ott og Signe Stauner deres smukke sange i
Gundsømagle kirke. Sangene, som er en blanding af egne kompositioner og
fortolkninger af andre kunstnere, spejler på hver sin måde et menneskes følelsesliv, når
det går sin gang igennem livet og møder sin skæbne i op- og nedture, børnefødsler,
skilsmisser, forelskelser, svigt, fællesskab, livsvalg, venskaber, alderdom og dødsfald.
Signe Stauner og Tine Ott har begge et mangeårigt virke inden for musikken, både
som sang- og musikundervisere og som udøvende kunstnere i forskellige
sammenhænge. Mange vil huske Tine Ott for hendes gribende fortolkning af Edith
Piafs sange, da Par Piaf optrådte i Sognegården sidste år. Kristof Jan Jasik, som er
konservatorieuddannet pianist, akkompagnerer de to sangerinder.
Der bydes velkommen til en intim eftermiddagskoncert med tid til fordybelse,
ærlighed og livsmod, samt mulighed for en hyggelig snak over et glas og en snack
bagefter.

Medvirkende
Sangerinderne Tine Ott og Signe Stauner med pianist Kristof Jan Jasik
Sted
Gundsømagle Kirke